Hvilken vurdering?
Spørgsmål: Hej Andelsportal, Jeg bor i en meget lille andelsforening (vi er kun 3 lejligheder) og vil gerne vide om der rent juridisk er nogen love/regler for hvordan man må sælge sin andelslejlighed.
Kan man på trods af, der i vedtægterne står, at der skal sælges ud fra en valuar vurdering vælge at sælge til den off.? Må man sælge uden ejendomsmælger?
Dem der gerne vil sælge nu købte i sin tid til den off. vurdering og de vil gerne sælge til den off. men i vores vedtægter som de selv har været med til at ændre står der, at man skal have lave en valuarvurdering på ejendommen inden salg. Kan man godt alligevel sælge på den off.? Kan man i sine vedtægter have stående at hver enkelt lejlighed selv kan bestemme om de vil sælge til den off eller en valuar vurdering?
Jeg købte efter de nye vedtægter altså på en valuar vurdering og er bange for at hvis vi nu laver vedtægterne om igen at jeg måske så kan miste en masse penge. Det er jo svært at vide hvilken vej marked går men da jeg købte var den off. noget lavere end den valuar vurdering der blev fortaget så jeg vil selvfølgelig gerne sikre at hvis jeg en dag skal sælge at jeg så står best. Hvad vil I råde mig til? Skal jeg gå med til at lave vedtægterne om så mine underboer kan sælge til den off.? Eller hvad sker der så mig som har købt på en valuar vurdering?
Jeg har også hørt at hvis sælger sælger for dyrt, kan de resterende i andelsboligforeningen komme til at hæfte for det. Hvordan kan vi sikre os at det ikke sker? Vi hæfter solidarisk.
Ser frem til at høre fra jer. Håber det giver nogen lunde mening det jeg har skrevet.
Hej spørger,
Det er normalt generalforsamlingen der bindende fastsætter andelsværdien på baggrund af normalt den seneste offentlige ejendomsvurdering eller valuarvurdering. Der må ved slag ikke beregnes en højere værdi idet der selvfølgelig kan foretages et tillæg for forbedringer mv. Enkelte foreninger har dog særregler i vedtægter og et præcist svar kræver således en vedtægtsgennemgang.
Hvis lejligheden sælges for dyrt (til overpris ) kan der blive tale om erstatningskrav mod sælger evt. bestyrelse/administrator/revisor hvis der foreligger fejl i beregningsgrundlaget.
Med venlig hilsen
Martin Leth Hansen
Advokat
Advokatfirmaet
Jørgen Jacobsen & Anders Boelskifte
Solbjergvej 3
2000 Frederiksberg
Tlf. 38 16 06 16
Fax 38 16 06 26
Flere spørgsmål