Hvem skal sælge andelen.
Vi har en andelsboligforening med 8 boliger. Vi har en andelshaver der er afgået ved døden. Der er ikke nogen af andelshaverne i foreningen der vil købe andelen og vi har ingen venteliste. Arvingerne påstår at foreningen skal sørge for at andelen bliver solgt og de vil ikke betale boligafgift. Vi mener at arvingerne selv skal sælge andelen. Hvad er det rigtige.
Vedr.: Hvem skal sælge andelen.
Spørgsmålet er svært at besvare når man ikke kender vedtægterne. Hvis I anvender ABF standartvedtægter og der ikke efter vedtægterne er nogen der har fortrinsret er det bestyrelsen som skal stå for salget. Der må bestyrelsen så være berettiget til at anvende mægler og fastsætte prisen realistisk. Dødsboet skal naturligvis betale boligafgift indtil ny andelshaver er fundet og har overtaget forpligtelserne. Hvis der ikke betales kan boet ekskluderes, men I er jo under alle omstændigheder berettiget til at modregne skyldig boligafgift m.v., når andelen er solgt og der skal afregnes overfor boet.
Med venlig hilsen
Ebbe Gregers Madsen
ADVODAN ÅRHUS Advokataktieselskab | Margrethepladsen 4, 3. sal | 8000 Århus C
Tlf.: 86 12 44 00 | Fax: 86 13 03 09
e-mail: ebgm@advodan.dk | www.advodan.dk
ADVODAN – et netværk til forskel
Flere spørgsmål