Hvem skal betale for reetablering af loftrum i kælder
Vi er en række 4 sals lejligheder, der påtænker at udnytte loftet til en knopskydning, men alle foreningens lejligheder har hver et loftrum. Det er accepteret på generalforsamling at alle i stedet for et loftrum får et kælderrum. Men hvem skal betale for reetableringen af disse opbevaringsrum? Kan man sige at foreningen skal bekoste dette stykke arbejde, da de kommer til at tjene en ordentlig sum penge på loftarealet? Hvis foreningen ikke er til at handle med, må knopskydningsgruppen så “spise” denne ekstraudgift for at få adgang til loftarealet?
Det afhænger helt af indholdet af den beslutning, der er blevet truffet på generalforsamlingen samt eventuelt indholdet af den aftale, der er indgået mellem foreningen og andelshaverne. Typisk vil det dog være således, at andelshaverne – der ønsker at udnytte loftsarealerne – udover prisen for loftsarealerne, afholder samtlige de udgifter, der er forbundet med projektet. Men igen – det afhænger meget af de aftaler/beslutninger, der er indgået/truffet.
Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260502 · Mobil tlf.: 24431144JAL@datea.dkwww.datea.dk
Flere spørgsmål