Hvem hæfter for el
I forbindelse med salget af min andelslejlighed foreskrev vurderingsrapporten, at der skal foretages et el-syn. Der vil i salget blive tilbageholdt kr.5000,- og hvis udgifterne til udbedring af el overstiger dette beløb, hæfter jeg for dette (i følge administrator Valdal advokatfirma og vurderingsmanden Vidar Illum.) Jeg har indhentet et tilbud fra en elektriker. Det lyder på lidt over 32.000,-, hvis alt i lejligheden skal lovliggøres. En dyr affære og da langt størstedelen af “ulovlighederne” stammer fra før min tid (jeg købte lejligheden november 07), begyndte jeg at undersøge, om jeg skal hæfte for hele beløbet. Da jeg overtog lejligheden skulle der have været indhentet el-tilladelse. Det var jeg ikke klar over og har derfor aldrig fået det gjort. Der blev tilbageholdt et beløb fra salget på kr.6000,- herfor. Disse penge har jeg i øvrigt aldrig modtaget. Mit spørgsmål er herefter, at hvis jeg får udbedret det ulovlige el, er det da ham der solgte lejligheden til mig som hæfter for udgifter, der overstiger de kr.6000,-? (såvel som, at jeg vil hæfte for udgifter, der overstiger de kr.5000,- der vil blive tilbageholdt i det aktuelle salg). Jeg er helt på herrens mark og administrator har afvist at rådgive mig videre. Lejligheden bliver overtaget af den nye køber d.1.feb., så det haster.
Du kan gå tilbage mod din sælger og gøre et krav gældende vedrørende ulovlig el. Det lyder til at foreningen måske har glemt at følge op på noget da du købte andelen i sin tid.
Jeg vil klart anbefale dig at søge advokat i denne situation.
Venlig hilsen
Klaus Falkenberg, advokat
Dir: 96 31 33 29
E-mail: mailto:klfa@aalborg.advodan.dk | www.advodan.dk
Flere spørgsmål