Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Østjysk Tagbyg ApS

Hvem hæfter for ulovligt badeværelse?

I forbindelse med slag af vores andelbolig har vi fået foretaget et VVS- og el tjek. Den tekniske chef konstaterede, at fugerne i hjørnerne og langs gulvet på badeværelset, ikke er elastiske og derfor, i værste fald, kan være skyld i vandskade på bygningen. De skal derfor kradses ud og skiftes. Badeværelset er etableret af den forrige ejer i år 2000, og er derfor opført under gældende, lovpligtige regler fra 1997, der kræver godkendt fugemasse.
Der blev ikke foretaget VVS tjek af lejligheden da vi overtog lejligheden (2007), kun prisen for forbedringerne i vurderingsrapporten, som lød på godt 13.000 kr.

Kan jeg henvende mig til den forrige sælger efter så mange år? Det er jo ham der har stået for etablering af badeværelset og siden skrevet under på, at der ikke er foretaget ulovlige installationer eller arbejde i lejligheden, – eller skal jeg selv sluge de ca. 8000 kr som det koster at udbedre skaderne? Det er mange penge for mig, og havde jeg pengene, havde jeg bare betalt selv, men vil lige høre om der er noget juridisk at komme efter.
Mvh Eva V

— Eva

Vores svar fra

Kære Eva

Det er to muligheder for at gennemføre krav, enden et forholdsmæssigt afslag eller erstatning. Forholdsmæssigt afslag kræver at manglen har en vis størrelse, mens erstatning forudsætter, at der er et ansvarsgrundlag. Ansvarspådragende adfærd kan bestå i, at sælger godt vidste, at der var et problem, men valgte at fortie det ved salget, eller hvis sælger selv har opført badeværelset som selvbyg og i den forbindelse har begået fejl. Jeg tillader mig at gå ud fra, at der ikke kan dokumenteres et ansvarsgrundlag, og at du derfor kun har et krav, hvis der kan udmåles et forholdsmæssigt afslag.

Forholdsmæssigt afslag kræver, at skaden koster 5 – 8% af købesummen at afhjælpe. Du har oplyst, at det koster 8.000 kr. at afhjælpe, hvorfor jeg tillader mig at gå ud fra, at du ikke har noget krav mod sælger. I øvrigt er forholdet det, at et eventuelt krav i det altovervejende udgangspunkt er forældet, da der gælder en 3 årig forældelsesfrist. Denne kan dog suspenderes frem til ti år, hvis man hverken vidste eller burde vide, at der var en skade – praksis omkring suspension er streng, hvorfor jeg vurderer at det eventuelle krav – hvis du havde et – er forældet.

Erik Matthiesen
Om forfatteren Jeg er advokat hos ADVODAN Helsingør og har i en årrække rådgivet om spørgsmål omkring andelsboligforeninger og om køb og salg af andelsboliger. Ligeledes har jeg speciale i retssagsbehandling, i hvilken forbindelse jeg har møderet for Højesteret. Jeg fører eksempelvis retssager om mangler ved andelslejligheder, hvilke retssager oftest føres med omkostningsafdækning via klienternes retshjælpsforsikring.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.