Hvem betaler for rep. af stophaner.
I de enkelte lejligheder i vores forening har vi stophaner, så man kan lukke for vandet i badeværelset, hvis man f.eks. skal ha skiftet blandingsbatteri mv.. Hvem hæfter for reparation af disse stophaner, når de bliver utætte, er det andelsboligforeningen eller den enkelte andelshaver ?
Hvis foreningen benytter standardvedtægten – hvilket du bør kontrollere – har foreningen vedligeholdelsen af de “fælles forsynings- og afløbsledninger”. I mangel af anden forståelse/praksis i jeres forening, betyder dette, at foreningen skal vedligeholde alle lodrette forsynings- og afløbsledninger, idet andelshaveren har vedligeholdelses- og udskiftningspligten fra og med forgreningen og den vandrette del af ledningen.
Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260502 · Mobil tlf.: 24431144JAL@datea.dkwww.datea.dk
Flere spørgsmål