Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Håndværkere

Vi har for nogle år siden fået lavet noget murerarbejde i kælderen, som skulle afhjælpe fugtproblemer. Nu har vi så erfaret, at det som mureren dengang har anbefalet og efterfølgende lavet er en forkert metode til at afhjælpe fugtproblemerne. Han har boret noget ind i væggene og malet med noget vandex på indersiden i kælderen for at for at stoppe fugten.

Dette har i stedet formentlig medvirket til at “presse” fugten højere op i muren. Vi har nu fundet den løsning, der kan afhjælpe fugtproblemerne, bl.a. skal det mureren har smurt på væggene fjernes. Hvad er vores muligheder rent erstatningsmæssigt overfor mureren? Han har anbefalet og lavet noget, som i bedste fald ingen effekt har haft og i værste fald har forværret fugtproblemerne.

Vores svar fra

Hvis I vurderer, at mureren har lavet en fejl eller brugt en forkert metode, skal I kontakte en advokat for at få hjælp til at vurderet/fastslået om det rettelig forholder sig sådan. Det afklares normalt under et såkaldt ”syn og skøn”, hvor en uafhængig ekspert, bliver spurgt:

1) Om arbejdet på udførelsestidspunktet er udført håndværkmæssigt korrekt efter dagældende normer og viden.

2) Hvis det ER mangelfuldt, vil skønsmanden også skulle vurdere hvordan det udbedres korrekt, og hvad det koster.

Kontakt en advokat, der kan give jer individuel råd og vejledning, herunder efter at have vurderet om der er reklameret i tide – og set hvad der i øvrigt står i det oprindelige aftalegrundlag vedr. bl.a. ansvarsfraskrivelser m.v.

ADVODAN Glostrup

Hans Christian Færch
Advokat

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.