Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Hævet købspris

Jeg vil gerne købe en andelsbolig med en salgspris på 275.000 kr. Jeg vil i den forbindelse høre om ejendomsmægleren kan hæve salgsprisen med 20.000 kr. i den fremsendte købsaftale, når den tidligere udleverede og hentede salgsopstilling på mæglerens hjemmeside viser boligen med en pris på 275.000 kr. Ejendomsmægleren har ikke på noget tidspunkt i forløbet frem til fremsendelsen af købsaftalen nævnt noget om ændring af salgsprisen. Mægleren har hverken sagt det under kommunikationen der har været på mail eller til de to fremvisninger. Jeg vil gerne købe andelsboligen, men jeg føler at ejendomsmæglerne presser mig til at købe andelsboligen 20.000 kr. dyrere end hvad der først var givet. Hvad skal jeg gøre for at fastholde prisen på de 275.000 kr.?

Vores svar fra

Du kan meddele mægleren, at dit bud er 275.000 kr., som i øvrigt er den pris, som er annonceret.

Prisen på andelen må maksimalt udgøre den andelsværdi, som er fastsat af generalforsamlingen i andelsboligforeningen i forbindelse med vedtagelsen af den seneste årsrapport med tillæg af eventuelle forbedringer i lejligheden.

Du skal være opmærksom, at der netop på nuværende tidspunkt afholdes generalforsamlinger i mange andelsboligforeninger, og værdiansættelsen af andelsværdien derfor kan ændre sig umiddelbart efter dit eventuelle køb. Du bør spørge ejendomsmægleren om, hvilken årsrapport som ligger til grund til værdiansættelsen.

Det er altid tilrådeligt, at få en uafhængig rådgiver til at gennemgå en andelsboligforenings forhold forinden et køb.

Såfremt du ønsker hjælp til denne konkrete sag eller andre opgaver,

så kontakt mig for en uforpligtende snak på 59 43 44 45 eller kontakt ADVODANs kædekontor på kontakt@advodan.dk.

Vi gør opmærksom på, at yderligere behandling af sagen ikke er en del af den gratis rådgivning, og at der vil være honorar på en egentlig sagsbehandling

Andelsportal.dk har et landsdækkende samarbejde med ADVODAN
og anbefaler kædens advokater til landets boligejere og boligforeninger.

Med venlig hilsen
ADVODAN HOLBÆK

Rasmus Brandt Jensen
Advokat

ADVODAN | Kanalstræde 10, 1. | 4300 Holbæk
Tlf: 59 43 44 45 | Fax: 59 43 01 12
Email: rabj@advodan.dk | www.advodan.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.