Kan en ny bestyrelse ændre en godkendelse?
Hej,
Kan en ny bestyrelse ændre på en beslutning om godkendelse af en reparation i en bolig, som den tidligere bestyrelse har godkendt på skrift?
På forhånd tak.
Hej,
Der er ikke tilstrækkelige oplysning til at give et præcist svar. Udgangspunktet må være at andelshaverens vedligeholdelsesforpligtelse skal findes i vedtægternes fordeling af vedligeholdelsespligten, hvilket sædvanligvis betyder, at en lang række af de indvendige bygningsbestanddele i andelslejligheden skal vedligeholdes forsvarligt af andelshaveren.
Såfremt en – ukyndig – bestyrelse er kommet til at godkende en ufagmæssig reparation er andelshaveren fortsat forpligtet af vedtægtens bestemmelse, hvorfor andelshaveren vil være forpligtet til at omgøre den forkert udførte reparation.
Om andelshaveren i den forbindelse vil kunne kræve nogle udgifter erstattet af andelsboligforeningen må afhænge af, om det forhold, at der indledningsvis blev givet en godkendelse påfører andelshaveren yderligere omkostninger, som kunne være undgået, hvis foreningens tidligere bestyrelse ikke havde godkendt det forkerte.
Mvh Erik Matthiesen
Advokat (H)
Erma@advodan.dk
Flere spørgsmål