Genopbygning efter skimmelsvamp
Spørgsmål: Min kæreste og jeg er ved og skulle overtage en andel hvor de er blevet konstateret skimmelsvamp i badeværelset.. Konsulenten fra teknologisk institut er kommet med en løsning på problemet hvor i der står at der skal genopbygges med vådrumssikring, fliser og vådrumsmaling, som beskrevet i SBI-Anvisning 200.. Mit spørgsmål er så om det er på sælger eller købers regning ?? Det skal dog siges at der er et afslag i prisen på 50.000 kr på dårlig vedligeholdelse, men det er vurderet inden konstateringen af skimmelsvampen..
Det er svært at vurdere på det foreliggende grundlag. Afslaget på kr. 50.000 betyder ikke nødvendigvis, at mangelen ikke kan påberåbes.
Bestyrelsen for andelsboligforeningen bør drages ind i sagen. Arbejdet skal givetvis udføres af foreningen, som så kan vurdere sagen i forhold til sælger. Måske har andelsboligforeningen en forsikring som dækker. Det skal undersøges.
Såfremt det kan bevises, at sælger kendte til skimmelsvampen, kan der måske gøres et erstatningskrav gældende mod ham.
Kontakt eventuelt en advokat, som kan lave en nærmere vurdering, når sagen indledningsvist er drøftet med bestyrelsen.
Venlig hilsen
Klaus Falkenberg, advokat
Dir: 96 31 33 29
E-mail: mailto:klfa@aalborg.advodan.dk | www.advodan.dk
Flere spørgsmål