Gennemtræk fra nabolejligheden
Jeg skriver, fordi der trækker luft (m. evt. cigaretrøg) ind fra naboens lejlighed til det værelse i min lejlighed, som oprindeligt tilhørte naboen (min lejlighed blev i sin tid udvidet med naboend 3. rum). Der er også meget lydt – Fik isoleret med noget rockwool samt en gipsvæg til ned bag gulvpanelet uden effekt. Har nu forstået, at der skal lægges et nyt gulv, hvis defekten skal udbedres? Er det eneste mulighed? (Har indtil videre blot frydet mig over, at naboen er holdt op med at ryge!). Men ved evt. fraflytning skal det jo udbedres.
En flytning af et rum fra en lejlighed til en anden lejlighed kræver byggetilladelse. Findes der en sådan?
Og ændringen skal overholdes byggeforskrifter på udførelsestidspunktet. Disse forskrifter er normalt indrettet for at undgå bl.a. de gener, som du beskriver. Er ændringen lovligt udført?
Ændringerne er formentlig gennemført af andelsboligforeningen det vil fremgå af vedtægterne og det er derfor foreningens ansvar. Hvis foreningen hævder, at alt er i orden, og du mener det modsatte, må du bevise, at du har ret ved at få udtalelser fra bygningssagkyndige. Kan der fortsat ikke opnås enighed, er du nødt til at anlægge retssag mod foreningen.
Det kan ikke nytte noget at lade være med at komme til bunds. For så opstår problemet blot den dag, hvor du sælger din andelslejlighed.
Venlig hilsen
Per Nielsen
Partner | Advokat (H)
Flere spørgsmål