Generalforsamling, vedtagelser og ulovligt arbejde
Vi vedtog ved sidste års generalforsamling at en skadet tagkvist skulle udskiftes. Vi endte i midlertid i kløerne på en klamphugger, som efterlød et utilfredsstillende stykke arbejde, som efterfølgende er erklæret ulovligt af uafhængige håndværkere.
Vi har intet mellemværende med klamphuggeren, og der er nu stillet forslag om at kvisten henstilles og vi ‘nøjes’.
Er dette korrekt, og er det lovligt?
Jeg læser spørgsmålet således, at mellemværendet mellem andelsboligforeningen og håndværkeren er afklaret.
I bør undersøge, om der er indhentet byggetilladelse eller om dette var nødvendigt.
I det omfang byggetilladelse er nødvendig, skal byggesagen afsluttes.
Hvis forholdet til byggelovgivningen er afklaret, er der intet ulovligt ved tagkvisten den er blot grim(!). Er det sådan, situationen er, kan bestyrelsen lukke sagen, og det bør fremgå af beretningen på den efterfølgende generalforsamling, så efterfølgende nye andelshavere ikke undrer sig over udseendet.
Hvis bestyrelsen er usikre på, om tagkvisten er utæt, eller der kan være andre skader, må det afklares, om I skal gøre noget for at forebygge skader på bygningen.
Venlig hilsen
Per Nielsen
Partner | Advokat (H)
Flere spørgsmål