Fugt & Svamp
Hej Jeg bor i et ældre hus på Chr. havn. Jeg har siden jeg flyttede ind haft fugt i væggene. Bestyrelsen har kendt til problemet de sidste 10 år, men har konkluderet at der ikke var noget at gøre ved det. ikke desto mindre bliver fugten værre og mine vægge skaller af som var de malet med kalk maling, hvilket de ikke er. Jeg har nu igen presset andelsforeningen til at gøre noget ved det inden at jeg igen sætter lejligheden i stand, og for ikke at få svamp i væggene. Men hvem skal betale udgifterne til en evt. renovering og hvad skal jeg gøre hvis jeg i fremtiden gerne vil sælge lejligheden? Er der nogle love omkring fugt og svamp som gælder for alle andelsforeninger? Hvem skal vurdere om der er for meget fugt i væggene og hvem skal betale for det? og hvad gør jeg hvis andels bestyrelsen igen undlader at gøre noget ved problemet eller ligger problemet over på mine skuldrer? og til sidst vil jeg gerne vide om det er sundhedsskadeligt ….Mine børn og jeg sover i puds og støv som falder ned i vores senge fra væggene dagligt?
Vedrørende spørgsmålet om skimmelsvamp i andelsboliger, er der mig bekendt ikke sket en afklaring af problemstillingen i retspraksis.
Som udgangspunkt vil man dog nok vurdere omfanget af skimmelsvampen herunder om mængden sædvanligvis vil udgøre en sundhedsmæssig risiko. Det bemærkes i den forbindelse, at skimmelsvamp forekommer i de fleste af vores omgivelser men typisk kun udgør et problem i store mængde og overfor personer, der er særligt følsomme overfor skimmelsvampen. Det er sandsynligvis kun i den situation, hvor svampen i realiteten udgør et problem, at der vil skulle tage stilling til, hvem der har pligt til afhjælpe problemet.
Problemet ligger i første omgang på dine skuldre og jeg vil derfor foreslå, at du – eventuelt efter aftale med bestyrelsen – får udarbejdet en rapport, der kan fastslå omfanget af svamp herunder af årsagen til problemet og derefter tager spørgsmålet om afhjælpning og omkostninger op overfor foreningen.
Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260502 · Mobil tlf.: 24431144JAL@datea.dkwww.datea.dk
Flere spørgsmål