Fremleje af andesbolig
Min kæreste og jeg skal fremleje vores andelsbolig fra 25. jan til 15 aug. 2007. Der er en del krav der skal være opfyldt ifølge andelsboligforeningens vedtægter. For det første skal man have en “gyldig grund”, f.eks. udlandsrejse, hvilket vi opfylder. For det andet står der i vedtægterne: “Bestyrelsen skal godkende fremlejetageren og betingelserne for fremlejemålet.”
Efter samtale med et bestyrelsesmedlem fik vi at vide, at administrator har en standardkontrakt der kan bruges, hvor det fremgår hvad man må tage for sin lejlighed (f.eks. boligafgiften plus vand, varme, internet osv.). Administrator kender dog ikke til denne standardkontrakt og har oplyst, at vi skal lave en kontrakt med vores lejer, som først derefter først skal godkendes af administrator og derefter bestyrelsen. Oveni vil det koste os 500 kr at få en sådan godkendelse.
Vi synes det virker en smule bagvendt, at vi som andelshaver skal prøve os frem med en kontrakt FØR vi kan få den godkendt. Desuden er vi lidt fortørnede over at det skal koste os 500 kr. Er den ovenstående procedure i tråd med hvordan man normalt fremlejer sin bolig? Og har I nogle retningslinjer, vi kan tage udgangspunkt i, om hvad man må tage for sin lejlighed ved fremleje? Altså f.eks. vand, el, internet, licens, kabelnet, betaling af renterne på boliglånet i den givne periode m.m. Især det sidste med at lejeren betaler renter på lånet i fremlejeperioden har vi hørt flere sige et almindeligt, så hvis der er nogle faste regler for dette, vil vi meget gerne høre mere om det. På forhånd mange tak for hjælpen. Vh Sune
Kære Sune
Først skal jeg sige at jeres ejendom jo bliver administreret hos os og at jeg derfor har forhørt mig hos foreningens daglige kontakt person hvad der er sket i denne sag. Herfra har vi ikke kendskab til at der skal ske fremleje.
Dette er hvad der normalt skal ske. Foreningen giver en fremlejetilladelse dette er ikke en fremlejeaftale idet kontrakten mellem dig som fremlejegiver og fremlejer er en lejekontrakt du laver som fremlejegiver. Foreningen giver en tilladelse som indeholder oplysninger om i hvilken periode der er givet tilladelse til fremleje i samt hvad der af andelshaver bliver betalt i boligafgift m.m.
Hvilken leje du kan tage er foreningen ikke involveret i , men jeg kunne forslå dig at du kontakte huslejenævnte der er den instans der i København kan ankes til såfremt man er af den formening at man betaler formeret i husleje.
Håber dette kan hjælpe dig på vej ellers er du velkommen til at ringe.
Med venlig hilsen
Anette Dyhl
Administrationschef
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260214
Mobiltlf.: 25276955
ady@datea.dk
www.datea.dk
Flere spørgsmål