Fremleje af andelslejlighed
Spørgsmål:
Jeg har et spørgsmål vedr. fremleje af en andelslejlighed.
Hvor stort et beløb over huslejen må andelshaveren tage i lejeudgift? Må andelshaveren medtage udgiften til et evt. restbeløb på andelsboliglånet, eller skal lejen udgøres alene af huslejeudgiften?
Undertegnede sidder i bestyrelsen i en andelsboligforening hvor vi er i tvivl om loven derom, da der i lejeloven henvises til et ‘rimeligt’ beløb. Mvh Therese C. Søegaard
I relation til fremleje, kan en udlejer – altså i dette tilfælde – andelshaveren – tage en leje, der svarer til det lejedes værdi, hvor det vil være en fordel, hvis I kender lejere i naboejendomme og hvad de betaler pr. m2 om året, således at I vil kunne have en fornemmelse herfor. Det er derfor som sådan fuldstændig ligegyldigt, hvad andelshaveren betaler i boligafgift og hvad denne ellers måtte have af omkostninger i lejemålet i forhold til en fastsættelse af det lejedes værdi. Og så står det jo altid lejeren frit at prøve lejen ved boligretten i fald lejer synes, at lejen er for høj.
Med venlig hilsen
ATB
Flere spørgsmål