Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Fratræk ved salg af andel

Min mand og jeg har solgt vores andelslejlighed d. 1/10-2007. Da vi købte lejligheden tilbage i 2004, var gulvet i det ene af værelserne meget slidt, faktisk var det så tyndslidt at man kunne kigge ned i kælderen. Dette gjorde vi sælger og bestyrelsen opmærksomme på med det samme. Bestyrelsen blev enig om, at foreningen skulle påtage sig ansvaret for at udbedre gulvet, da det var generel slitage gennem mange år. Slitagen skyldes, at en del af lejligheden tidligere har været en butik. Derfor kom en gulvmand ud og skar de dårlige planker væk og der blev lagt nogle nye. Det var ikke hele gulvet der blev skiftet ud. Gulvet blev ikke slebet og behandlet. I mellemtiden valgte vi i stedet at få lagt væg til væg tæpper på for at skåne gulvet. I sommers besluttede vi os for at sælge vores andel. I den forbindelse skulle lejligheden vurderes. I forbindelse med salget fik vi en valuar til at vurdere lejligheden, som er vedtægt bestemt. Her var formanden til stede sammen med et bestyrelsesmedlem. Formanden var også formand den gang vi købte lejligheden og var en af drivkræfterne til at få udskiftet gulvet på foreningens vegne. Vi gjorde valuaren opmærksom på, at gulvet under tæppet var blevet repareret på foreningens vegne. Vi begyndte at diskutere, hvem der skulle stå for nedslibning af hele gulvet, samt efterfølgende behandling. Formanden mente, at det skulle på vores regning, da han mente, at det havde vi aftalt? Vi undrede os meget over denne udmelding fra formanden, for da vi købte lejligheden, var aftalen, at hverken sælger eller køber skulle lide nogen form for last af denne langvarige opslidning af gulvet. Derfor blev vi enige om, at formanden skulle finde dokumentation for hans udsagn om, at vi skulle stå for denne udgift. Dette blev indskrevet ind i vurderingsrapporten således at begge parter havde det på skrift. Da vi så havde solgt andelslejligheden tilbageholdt administrator 10% af købssummen i 4 uger. Her vil der da blive trukket for øvrige fejl og mangler, som opdages af sælger indenfor 2 uger. Vi blev gjort opmærksom på, at de ville trække 2.900 kr. for at nedslibe og behandling af gulvet. Da vi modtog denne mail, skrev vi med det samme tilbage til hele bestyrelsen, sælger og administrator, at vi ikke havde modtaget nogen dokumentation for, at vi skulle stå for denne omkostning. Vi fik ingen respons og gjorde opmærksom på dette 2 gange yderligere. Den eneste respons vi fik, var at administrator dagen inden vi skulle have udbetalt de resterende penge, sendte os en mail hvori han ville trække pengene, uden nogen kommentar til vores skrivelser. Til slut skannede vi vurderingsrapporten og vedhæftede den i en mail, hvor vi havde highlightet det punkt i vurderingsrapporten, hvor der står, at der skal fremvises dokumentation. Vi skrev desuden at de som sagt var i gang med at bryde hvad der stod i vurderingsrapporten. Selv denne henvendelse fik vi ingen respons på. Vi e r utrolig frustrerede over denne behandling og føler os decideret frarøvet, da de så åbenlyst bryder hvad der står i vurderingsrapporten og dermed det der var aftalt. Vi har overvejet flere gange at gå til en advokat, men har simpelt hen ikke orket at bruge mere tid samt penge, da vi er bange for at omkostningerne til en advokat løber op i flere omkostninger, end de penge vi er berettiget til. Vi synes det er utroligt at en bestyrelse samt administrator kan gøre hvad der passer dem, uden nogen hensyntagen til, at de bryder det der står i et dokument, som ligger til grund for handlen. Vi håber meget på at I kan hjælpe os og dermed ende denne sag, som vi meget gerne vil have afsluttet. Vi vil der ud over gøre opmærksom på at vi har gemt samtlige mails samt vurderingsrapport således at vi kan bevise alt det vi har skrevet i denne henvendelse.  

Vores svar fra

Desværre er det således i dagens Danmark at det ikke kan betale sig at føre retssag om så små beløb. Selv hvis I har en retshjælpsforsikring vil selvrisikoen være større end det omtvistede beløb.

Med venlig hilsen
ADVODAN
Henning Petersen
advokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
Tlf: 49 21 21 21 |  Fax: 49 21 58 30
Email: hpe@helsingoer.advodan.dk ADVODAN – et netværk til forskel

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.