Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Fra andelsforening til Samejekontrakt

Mit spørgsmål omhandler ophævelse af andelsforening. Hvad sker der i praksis når man vælger at ophæve en andelsforening og lave det om til to ejerboliger? Vi bor to familier i en andelsforening på to andele på en parcel og vi ønsker at ophæve foreningen, så vi kommer til at råde over hver en ejerbolig med vores eget boliglån. Kan I forklare en procedure for hvordan man gør – køber vi huset eller omlægger vi lånet? skal vi have nyt skøde osv ?? Vi vil selvfølgelig kontakte en advokat for at få vores konkrete sag vurderet, men vi vil gerne vide hvad princippet er for at ophæve en andelsforening og dele huset i to ejerboliger der er forpligtet af en samejekontrakt. Jeg håber i kan forklare forløbet og evt. henvise til relevant information om emnet. På forhånd tak for hjælpen.

Vores svar fra

 Vedr.: Fra andelsforening til samejekontrakt.
Jeg forudsætter der er tale om et tofamilieshus. Der sker da det at andelsforeningen sælger ejendommen til de tidligere medlemmer og i den forbindelse opdeles ejendommen i to  ideelle anparter i henhold til en samejeoverenskomst hvoraf vil fremgå at de respektive ejere har eksklusiv brugsret over deres respektive boliger og med en nærmere aftalt fordeling af fællesarealer.
Der vil så være mulighed for at der optages kreditforeningslån kun med pant i de respektive ideelle anparter og således at det kun er ejerne af de respektive ideelle der hæfter overfor kreditforeningen, dvs man hæfter ikke for ”naboens” lån.
Det må på det kraftigste anbefales at søge bistand fra advokat og de ovenfor nævnte forhold kræver samtykke fra panthaverne  – typisk kreditforening og bank. Endvidere skal skattemæssige forhold overvejes.

Med venlig hilsen
ADVODAN
Ebbe Gregers Madsen
Advokat

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.