Fra andel til ejer?
Spørgsmål: Alle snakker om muligheden for at konvertere en andelslejlighed til en ejerlejlighed. Hvilke formelle krav skal være opfyldt? 1) Foreningens egne vedtægter skal give mulighed for likvidering af forening? 2) Ejendommen skal kunne udmatrikuleres, dvs. være bygget efter/før et vist år? 3) Bestyrelse i andelsforening må ikke være lig den i eventuel købspart? 4) Købet må ikke gennemføres med henblik på en konvertering? Har jeg så forstået følgende korrekt: Hypotetisk vil en udenforstående køber altså kunne købe andelsforeningen efter en likvidering med henblik på udlejning til de nuværende beboere. Han kommer i bekveb finansielt, og spørger beboerne, om de vil købe lejlighederne enkeltvis retur – som ejere, da de er blevet udmatrikuleret enkeltvis? På forhånd tak. Hjalte
Ejerforeningsnavn: A/B Sønder Boulevard
Navn: Hjalte Laursen
Kære Hjalte Laursen
Hvis der er tale om rækkehuse på hvert sit matrikelnr, vil en likvidation med salg til hver enkelt andelstager kunne gennemføres, men det kræver en nøje gennemgang af alle juridiske aspekter og en række øvrige forhold for at sikre at medlemmerne ikke ender med en skatteregning som går fra i det endelige likividationsprovenu. Ubetinget et krav om at få hjælp fra en kyndig advokat.
Iøvrigt er det ikke sådan lige til at konvertere en andelsbolig til ejerlejlighed, idet der i lovgivningen er forbud mod andelsboligforeningers salg af ejerlejligheder. Der skal ikke så meget til før domstolene
statuerer omgåelse af loven , hvis en (stråmands?)køber sener sælger til de tidligere andelstagere, nu lejere. I skal således have kyndig hjælp i foreningen for at få undersøgt om et salg skal etabeleres og på hvilke vilkår det lovligt kan etableres.
I kunne jo vælge at vurdere andelskronen op via en valuar, der netop skal tage hensyn til ejendommens værdi i fri handel, som hvis foreningen ville sælge ejendommen til en investor. På denne måde får i den fulde værdi , beholder boligen og skal ikke tænke på risiko for skatteregning, omgåelse af loven mv.
Alt alt kontakt en kyndig advokat for at få rådgivning.
mvh
Henning Petersen
advokat
advodan helsingør.
Flere spørgsmål