Forkert isolering
Vi har købt et projekt hus. Dvs. vi har kun været medbestemmende på køkken, bad og gulve. Resten var forudbestmt fra sælgers (byggefirma) side. I materiale beskrivelsen, som er en del af købsaftalen, står der at isoleringen i væggene er 190 mm. Da vi får lavet energimærke viser det sig at der kun er 140 mm. De overholder BR 08, da byggegodkendelsen er fra 09 – men vi havde jo en klar forventning om at der var 190 mm isolering i væggene. Kan vi kræve erstatning/kompensation?
Ja, sådan som du beskriver forholdet er det min opfattelse, at I er berettiget til at kræve erstatning. Det er jo ikke alene et spørgsmål om, hvorvidt arbejdet er lovligt, men lige så meget et spørgsmål, om sælger har opfyldt jeres berettigede forventninger, som han jo selv har givet jer i købsaftalen eller bilagene hertil. Jeg vil foreslås, at I retter henvendelse til en advokat, som har et særligt kendskab til denne form for erstatningssager. I den forbindelse kunne det jo overvejes, om ikke alle ejerne af ejerlejlighederne skulle stå samme i en sådan sag. Det kan nok ikke køre som én sag, men man kunne så vælge en prøvesag, som man kan forvente de øvrige sagen vil blive afgjort i overensstemmelse med. Der kan også være andre forhold, som gør, at det ikke er fornuftigt at køre sagerne sammen. Alle behøver jo ikke at have handlet på samme vilkår.
Undersøg eventuelt, om I har en retshjælpsforsikring, som dækker sådanne forhold.
ADVODAN Slagelse
Carl-Jørgen Thinggaard
Advokat
ADVODAN Slagelse | Ndr. Ringgade 70C | 4200 Slagelse
Flere spørgsmål