Forkert angivelse af kvadratmeter
Jeg sidder i bestyrelsen i en relativ nyopstartet foreningen, som vi købte for ca. 1½ år siden. De gik da fra lejeboliger til andelsboliger! Det der så sker, er at det nu viser sig at nogle af vores 14 lejligheder ikke har den størrelse i kvadratmeter, som de skulle have, hvilket vil sige at stort set alle vores beviser er forkerte og i virkeligheden vel også andelforeningens værdi! Det der så er spørgsmålet er hvad vi nu skal gøre… Om vi skal prøve at få lavet det korrekt med de stigninger og fald i husleje som det vil indebærer eller hvorvidt vi ikke kan tillade os dette uden at tage det op på generalforsamlingen? Jeg mister fx selv 10kvm, hvilket betyder et fald på ca. 100.000 i salgspris, men burde betyde en mindre husleje tilgengæld! Men det bor folk her der har boet i lejlighederne i over 20 år og som nok ikke vil værdsætte en huslejestigning af den karakter… Håber I kan give os et godt råd om hvordan vi bedst håndterer situationen…
Foreningsnavn: Helgesvej 4-4A
Navn: Nanna Rasmussen
Kære Nanna Rasmussen
Jeg vil umiddelbart foreslå at I tager kontakt til jeres administrator der vil kunne hjælpe jer videre i en sådan sag. Dernæst er jeg da nysgerrig for at vide hvordan I er kommet frem til disse kvm. Grunden til at jeg spørger er at der jo ligger helt klare retningslinier for hvordan opmålingen af en ejendom skal ske og jeg har lidt svært ved at forestille mig at opmålingen er helt forkert.
Vil man i en forening tjekke opmålingen så skal der – og beslutningen skal ske på en generalforsamling – tages kontakte til en landinspektør der kan foretage opmålingen. Når denne så foreligger skal der afholdes en generalforsamling der tager stilling til hvordan de nye kvm. bliver implementeret. Her skal det lige nævnes at et flertal ikke kan pålægges huslejestigning ensidigt til enkelte andelshaver.
Der er ret dyrt at få foretaget en sådanne opmåling med et er altså det eneste der er godkendt.
Håber dette har hjulpet dig videre ellers kontakt mig igen.
Med venlig hilsen
Anette Dyhl
Administrationschef
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260214
Mobiltlf.: 25276955
ady@datea.dk
www.datea.dk
Flere spørgsmål