Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Forhøjelse af indskud

I vores forening har bestyrelsen fået generslforsamlingen til at vedtage en forhøjelse af andelsbevisets pålydende/indskud med 30.000 kr pr. bolig. Pengene har de skaffet ved at sige, at i hver bolig er der “nok” uspecificerede forbedringer for de 30.000 kr. Jeg mener, sådanne (ikke varige) forbedringer ikke kan bruges som indskud, da de iflg. andelsboligloven (og vores egne vedtægter) skal afskrives over en årrække.
Nu kommer en evt. køber til at betale 30.000 kr for nogle forbedringer, som på salgstidspunktet måske er afskrevet til nul kr. Ved salg foretages en prisfastsættelse af boligen af en valuar, og denne pris er udgangspunkt for overdragelsessummen. Men ved vurderingen vil valuaren jo også vurdere de forbedringer, som køber har betalt 30.000 kr. for. Vores revisor siger det er ok. Hvem har ret?

Vores svar fra

Jeg har umiddelbart lidt svært ved at gennemskue den konstruktion, som du nævner, da der som udgangspunkt ikke er noget til hinder for at hæve det oprindelige indskud (jeres egenfinansiering) med en kontant ekstraindbetaling. Men hvorfor det sker som en ”forbedring” står mig uklart, men det beror muligvis på, at jeres andelsboligforening har særlige vedtægter og/eller ikke er omfattet af andelsboligforeningsloven.

For en konkret vurdering og et bedre svar bliver du nødt til at kontakte en advokat, der samtidigt kan have vedtægter og jeres regnskab ved hånden.

ADVODAN Glostrup

Hans Christian Færch
Advokat
ADVODAN | Glostrup Torv 6-10 | 2600 Glostrup | Denmark

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.