Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Foreningens gæld

Jeg har i en lang periode været harm over, at min andelsboligforenings bestyrelse ikke regulerer foreningens lån, så de bliver i overensstemmelse med den aktuelle udlånsrente på området. Vi har ca. 25 mill. i gæld og gennemsnitsrenten på de optagede lån er 7%. Dette virker ekstremt ansvarsløst, da flere kreditforeninger tilbyder lån til 2,5-3 % i rente. Mit spørgsmål lyder helt konkret: Hvor er grænserne på dette område, før bestyrelsens manglende handlinger kan betegnes som kriminelle ? Er ikke jurist, men optimering af driften må da være en rendyrket selvfølge for en andelsboligforenings bestyrelse. Foreningens administrator er en kendt advokat og burde for længe siden have rådgivet på dette område. En besparelse svarende til en lavere rente på bare 2% vil betyde omkring 500.000 kr om året. Foreningen har i øvrigt allerede brugt denne besparelse idet der lige er fremlagt et regnskab med et underskud på omtrent samme beløb. Til sidst vil jeg lige nævne at det ved sidste GF lykkedes at få foreningen til at vedtage et påbud til bestyrelsen om at indhente tilbud på omkonvertering.

Vores svar fra

Hvis ikke bestyrelsen tager påbuddet alvorligt, bør I indkalde til ekstraordinær generalforsamling for at afsætte bestyrelsen ved et mistillidsvotum.

Omlægning af lån/omprioritering er et anliggende som skal vedtages på generalforsamling med mindre vedtægterne giver bestyrelsen mulighed for dette – i givet fald da normalt sammen med administrator.

Med venlig hilsen
Thomas Damsholt, advokat (H)
Rabenhorst & Thorlacius A/S
ADVODAN – Lyngby
Toftebæksvej 2
2800 Kgs. Lyngby

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.