Jeg er ikke enig i forbedringens værdi, men mangler min kvittering. Hvad gør jeg?
Hej,
Min mor er kommet i plejebolig og i den forbindelse er hendes andelsbolig blevet vurderet. Jeg har forgæves forsøgt at finde kvitteringen på en lydisolerende væg, som hun fik lavet med gipsplader, stålskelet og isolering (13 kvm væg) og har blot en seddel med hendes håndskrift på et beløb, der hedder 16800 kroner. Jeg fik af vide, at min mor godt kunne få værdien af denne væg uden kvittering. Det jeg reagerer på er, at de har lavet en vurdering på 1500 kroner på materialer, hvilket er meget lavt, men hvordan står hun uden kvitteringen?
Mvh
Hej Birgitte
Såfremt man ikke kan dokumentere værdien af f.eks. en lydisolerende væg, og man er af den opfattelse, at vurderingsmanden har vurderet denne for lavt, er der mulighed for at tage kontakt til denne vurderingsmand og måske ved hjælp af indhentelse af tilbud dokumentere, at denne må være prisfastsat for lavt.
Hvis du ikke har held til dette, er der som regel mulighed for, jf. foreningens vedtægter, såfremt I bruger standardvedtægter, at bede om et syn og skøn.
Med venlig hilsen
Nicholas Wantzin – nw@wzn.dk
Flere spørgsmål