Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Rohde & Hansen Ejendomsservice ApS

Forbedringer vurderes lavt

Vores forening har brugt ca. 50 mio. kr. på: Udskiftning af tag, udvidet 12 af de hidtidige 4. sals boliger opad, etableret en 205 m2 taglejlighed, udskiftet alle vinduer til alu/træ, og med energiglas, alle vandrør til moderne rustfri rør, alle faldstammer, alle toiletkummer til 2-skyls, alle gulvafløb i badeværelser, og ændret radiatoranlæg således, at radiatorerne midt i boligerne er nedtaget, og strengene ændret således, at der istedet er radiatorer under alle vinduerne, nye hoveddøre med nyt ringesystem og nyt nøglesystem. Spørgsmålet er, om der ikke burde være adgang til en mere end 3 %´s værdistigning, baseret på udgiften på de 50 mio. kr. til alle disse delvise forbedringer/ moderniseringer/ vedligeholdelsesarbejder? (Ejendommen er fra 1920, med 239 boliger).

Vores svar fra

Først og fremmest så vil jeg understrege, at vi naturligvis ikke på det foreliggende grundlag kan vurdere, om der basis for en stigning af ejendommens værdi.

Du bør se i vedtægterne hvilken vurderingsmetode foreningen benytter sig af. Såfremt det er en valuarvurdering, og det er denne der fastsætter en stigning i værdien på 3 %, må det lægges til grund, at denne vurdering er korrekt. Resultatet af vurderingen skal indarbejdes i regnskabet som færdiggøres i foråret og forelægges generalforsamlingen typisk 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Efter vedtagelse på generalforsamlingen vil denne pris med en eventuel vedtagen prisstigning normalt være gældende, indtil generalforsamlingen det følgende år igen træffer bestemmelse om prisen. Vurderingen skal altså vedtages på generalforsamlingen og her har i mulighed for at bestride vurderingen, såfremt du/I mener, at ejendommen er mere værd.

Marie-Louise Jørgensen
Jurist
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
www.datea.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.