Forbedringer i forbindelse med stiftelse
Foreningen hvor jeg bor blev stiftet for 2 år siden. De lejligheds renoveringer som den tidligere udlejer have lavet de sidste 20 år blev videreført til fuld værdi. Vi kan købe dem fri eller betale et tillæg til boligafgiften, der svare til 20 års afdrag. Er det rigtigt at foreningen ved stiftelsen kunne regne med fuld værdi af op til 20 år gl. forbedringer. Og skal foreningen nedskrive på disse forbedringer fra stiftelsesdagen, eller kan vi bibeholde værdien lige som en udlejer kan?
Det er vanskeligt at give en præcis besvarelse når man ikke nærmere kender de underliggende aftaler imellem sælgeren af ejendommen og andelsboligforeningen, men det fremgår klart af andelsboligforeningsloven § 5 stk. 11 at der vedrørende forbedringer skal ske fradrag for evt. forringelse på grund af slid og ælde.
Slid og ælde skal regnes fra udførelsen, så der må efter min opfattelse være mange af forbedringerne som reelt er afskrevet.
Med venlig hilsen
ADVODAN
Ebbe Gregers Madsen
Advokat
Flere spørgsmål