Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Forbedringer: hvad betaler sig?

Jeg ønsker at sælge min andelsbolig, men vil sætte den i stand eftersom den efter nogle måneder ikke er blevet solgt. Forbedringerne går på: 1. Maling af vægge /evt. tapetsering og maling 2. Maling af lofte og stukke, da der er kommet nogle revner 3. Udsmidning af brusekabin og køb og opsætning af ny 4. Væggen i gangen er ret porøs, da det er en gammel lejlighed. Efter ophængning af knager, er der kommet huller i væggen. UDbedring af denne kræver filt osv. der vil blive sat op. 5. Afhøvling af gulve Alle tingene overvejer vi at få håndværkere til at stå for, så spørgmålet går på, hvilke forbedringer, vi får penge for? Og kræver det regninger? Hvis vi selv overvejer at tapetsere/male, hvordan regner man så prisen ud? Er der forskel på, om man maler eller tapetserer? Væggene er nu savsmuldstapet, men vi mener, at filt er væsentligt pænere og sælger bedre. Derfor vil vi gerne have tapetseret. Men, får vi ikke pengene retur, er det værd at overveje, hvad der bedst kan betale sig.

Vores svar fra

Malerbehandling giver kun forbedringstillæg, hvis der er glasfilt eller glasvæv i behandlingen. Det gælder både på vægge og i lofter. Istandsættelse af stuk er ekstraordinær opretning, og det giver fuldt tillæg.

Brusekabinen giver et forbedringstillæg, hvis der er monteret af en autoriseret vvs-installatør.

Hvis du nedbanker alt puds på væggen i entreen, og får genoppudset, vil det tælle som ekstraordinær opretning, og dermed fuldt tillæg.

Afhøvling af gulve er kun en forbedring første gang. Så hvis gulvene allerede er afhøvlede, vil det ikke give et tillæg.

Generelt vil vi anbefale, at du får fakturaer på ALT arbejde i din lejlighed. Hvis der ikke foreligger fakturaer, skal vurderingsmanden vurdere priserne, og det er natruligvis med den risiko, at du ikke får dækket dine omkostninger.

_____________________________

Med venlig hilsen

Flemming Eibye
Eibye & Holmsgaard ApS
www.eibyeogholmsgaard.dk
_____________________________

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.