forældrekøb
Spørgsmål: 1/1-06 har vi med tilladelse fra ovennævnte Andelsforenings bestyrelse foretaget forældrekøb til vores datter på 25 år. Sagen er/var lidt kringlet. Matilde har stået på venteliste til en lille lejlighed i vores forening og var selv godkendt som andelshaver. Midt i købsprocessen blev Matilde langtidssygemeldt fra studium og arbejde og kom på kontanthjælp. Hun mistede dermed det økonomiske grundlag for selv på nuværende tidspunkt at blive køber og andelshaver. Det er fortsat meningen, Matilde selv skal overtage lejligheden, når hendes forsørgelsesgrundlag tillader det. Efter at have været på kursus er bestyrelsen nu, ½ år efter, kommet i tvivl om, hvorvidt ordningen er lovlig. Nu til spørgsmålet: Må vores egen forening (bestyrelsen/generalforsamlingen) give en sådan individuel tilladelse, selv om der ikke i vores vedtægter står noget om mulighederne for forældrekøb. Vore vedtægter (Foreningen er fra 1989) bygger på gamle standardvedtægter. Vi har holdt møde med bestyrelsen. Alle er indstillet på, at ordningen om muligt fortsætter, indtil Matilde selv kan overtage lejligheden. Vi er nu i fællesskab ved at udarbejde et papir/tillæg til boligaftale, hvor vi gør rede for under hvilke forudsætninger og på hvilke betingelser, der i denne sag er givet tilladelse til forældrekøb. Vi håber, at det rækker til at formalisere ordningen. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan vi så på en ekstraordinær generalforsamling beslutte en tilføjelse til foreningens interne vedtægter ? Venlig hilsen Annette
Kære Annette Jeg kan jo kun rådgive jer ud fra den faktiske vedtægt og iflg. denne kan der jvf. jeres oplysninger ikke foretages forældrekøb. Såfremt bestyrelsen vælger at give dispensation, hvilket de altid kan, skal de være opmærksom på at dette danne præcedens således at kommer der en anden og ønsker at gøre det samme så vil de få svært ved at sige nej. Med venlig hilsenAnette DyhlAdministrationschef
DATEA ASLyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngbywww.datea.dk
Flere spørgsmål