Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Forældre- og omvendt forældre køb

Vi er en bestyrelse som ønsker svar på følgende spørgsmål.
Kan man som forældre-eller forældrernes børn købe en andelsbolig for så at lege den ud til enten børnene eller forældrerne på lejebasis så den pågældende lejre kan opnå boligsikring etc. etc hvis vi beslutter det på en generalforsamling .
EKS; børn køber andelsbolig til forældre på lejebasis ,forældrerne opnår boligsikring og andre ydelser fra det offentlige. På den måde kan vi som andelshaver komme det svigtende salg til livs.

Vores svar fra

Der er ikke noget lovgivningsmæssigt til hinder for, at andelsboligforeninger laver vedtægtsændringer, hvor der gives mulighed for, at andelshaverne kan fremleje deres boliger til egne børn eller forældre eller evt. til helt ”fremmede” lejere, der ikke har nogen familiemæssig tilknytning.

Man kan evt. få boligsikring, hvis ”lejeren” ikke er pensionist. Er lejer folkepensionist kan der søges om boligydelse. Det er to forskellige ydelser, men alt sammen en form for boligstøtte.

Inden man laver vedtægten om af de grunde, som der nævnes, bør den enkelte andelshaver dog søge konkret rådgivning hos kommunen eller andetsteds, hvis man alene laver ændring for at kunne komme til at sidde billigere som lejer. Herunder er reglerne om boligsikring og boligydelse ganske komplicerede og indeholder en del særregler for f.eks. førtidspensionister.

Mange andelsboligforeninger ønsker ikke at tillade mulighed for langvarig udlejning/fremleje, fordi man helst ser, at det er andelshaverne selv, der bor i ejendommen. Det giver mere sammenhængskraft i foreningen syntes mange. Men det er en helt anden diskussion. Mange nyere andelsboligforeninger har lavet reglerne for fremleje mere lempelige.

ADVODAN Glostrup
Hans Christian Færch
Advokat

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.