Forældes vurderinger af lejligheder?
Vi har i vores andelsforening en halv snes andele, som har været til salg i mere end et år. Lejlighederne er derfor også vuirderet af arkitekt og tjekket af af el- og VVS-installatør for mere end et år siden. Er der nogle regler – eller best practice – for hvornår sådanne vurderinger bliver forældet? Der kan jo nemt opstå mere slid og andre defekter, når en lejlighed står tom eller er fremlejet i et år. For hussalgs vedkommende bliver tilstandsrapporter jo forældet allerede efter 6 måneder, men da de er knyttet til en forsikring gælder der vel andre skrappere vilkår.
Der er ikke lovregler der siger noget om holdbarheden af vurderingsrapporter og vurderingsmænd har ofte forskellige meninger. Hvis der ikke er lavet forandringer i lejligheden kan der argumenteres for at den er holdbar til udløbet af kalenderåret hvor der jo skal foretages nyberegning af afskrivninger.
Med venlig hilsen
Martin Leth Hansen
Advokat
Advokatfirmaet
Jørgen Jacobsen & Anders Boelskifte
Flere spørgsmål