Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Østjysk Tagbyg ApS

Forældelsesfrist for klager over salgspris

Er det rigtigt, at der nu ingen frist er for at klage over den pris man har betalt for en andelsbolig? Hvordan sikrer man sig i så tilfælde, at valuaren har vurderet A/B korrekt?

Vores svar fra

Hvis du ønsker at gøre et krav gældende mod en sælger for overpris (hvis en bagvedliggende valuarvurdering har været for høj), så gælder der som udgangspunkt en frist på 6 måneder til at gøre indsigelser/krav gældende overfor sælger.

Det som du formentlig har hørt om er, at en nyere afgørelse fra landsretten siger, at 6-månedersfristen først løber fra det tidspunkt, hvor den, som har et krav fik kendskab til, at der var givet overpris. Det vil sige kendskab/viden om, at valuarvurderingen (som andelskronen var beregnet på grundlag af) var behæftet med fejl.

Hvis du mener, at valuaren, som har vurderet andelsboligforeningens ejendom, har begået fejl, er det dig, som har bevisbyrden.

Det kan være svært at føre bevis herfor, men sædvanligvis vil man under en retssag skulle afholde et såkaldt syn og skøn, hvor en af retten uafhængig og udmeldt valuar/skønsmand foretager en selvstændig og tilbageskuende (pris)vurdering af ejendommen.

Det er en tung og dyr proces, hvorfor du bør kontakte en advokat for at få nærmere vejledning om dine konkrete procesmuligheder og de ofte betydelige omkostninger, der kan være forbundet med en retssag

ADVODAN Glostrup

Hans Christian Færch
Advokat
ADVODAN | Glostrup Torv 6-10 | 2600 Glostrup

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.