Fejlberegning af andelskrone
En nu tidligere andelshaver har anlagt sag mod bestyrelsen med påstand om, at han har lidt et økonomisk tab i forbindelse med bestyrelsens fejlagtige beregning af både andelskrone og værdiansættelse af forbedringer i forbindelse med salg af andelen. Han kræver erstatning fra bestyrelsens medlemmer i alt kr. 100.000. Vi har ikke tegnet bestyrelsesansvarsforsikring hvilke muligheder har vi?
Ærgeligt, at bestyrelsen ikke har tegnet en betyrelsesansvarsforsikring med et god dækning for så ville I nemlig blot kunne sende kravet videre til forsikringsselskabet, som straks ville overtage den videre dialog og varetage Jeres interesser overfor den tidligere andelshaver. Herudover ville bestyrelsesansvarsforsikringen dække bestyrelsens advokatomkostninger til at føre sagen ligesom bestyrelsesansvarsforsikringen ville dække den erstatning som bestyrelsen måtte blive pålagt at betale til modparten. Uden bestyrelsesansvarsforsikring vil jeg anbefale Jer, at kontakte en god advokat med rutine i denne type sager og så må I selv betale for omkostningerne til advokaten ligesom en eventuel erstatning må udredes af egen lomme.
Mvh Assurance Partner
Flere spørgsmål