Fejl i vurderingen
: Vi købte en andelslejlighed til overtagelse den 1. december 2008 til en pris baseret på en vurdering lavet den 15. juli 2008. I starten af januar 2009 får vi brev fra administrator om, at administrator og bestyrelse har fundet en fejl i vurderingen, som gør, at vi skal betale 18.200 kroner. Vi mener ikke at vi skal betale for en fejl, vi ikke har begået og som bestyrelse og administrator har haft 4 måneder til at finde. Sælger har desuden oplyst, at bestyrelsen var til stede ved vurderingen og blev gjort opmærksom på, at de skulle huske at inkludere det, som fejlen i vurderingen omhandler. Hvis andelen havde kostet de 18.200 kroner mere havde vi aldrig overvejet at købe lejligheden, da den så ikke var blevet fundet ved vores søgninger på nettet. Hvordan stiller vi os i denne situation? Kan vi kræve udgifter til flytning og optagelse af lån dækket, hvis vi bliver tvunget til at flytte på grund af manglende betaling af beløbet?
Jeg mener ikke at man efterfølgende kan komme og hæve prisen, med mindre i positivt har vidst der var tale om en fejl da I skrev under.
Såfremt administrator eller bestyrelse har begået fejl må sælger kræve sit evt. tab dækker der.
Med venlig hilsen
ADVODAN
Ebbe Gregers Madsen
Advokat
ADVODAN ÅRHUS Advokataktieselskab | Margrethepladsen 4, 3. sal | 8000 Århus C
Tlf.: 86 12 44 00 | Fax: 86 13 03 09
e-mail: ebgm@advodan.dk | www.advodan.dk
Flere spørgsmål