Fastsættelse af husleje
Min kærestes forældre har tilbudt at købe en ejerlejlighed i København til ham og vi er hertil i tvivl om hvordan vi fastsætter huslejen, så den stemmer overens med markedsprisen?
Kan I give et vejledende praj? V er bekendt med samtlige beskrivelser på KK.dk i forbindelse med husleje, forældrekøb og udlejning – men vi har brug for noget konkret før vi kan beslutte hvilken lejlighed vi har råd til at sidde i, idet det bliver gennem et forældrekøb.
Pt. har vi kig på en taglejlighed med ældre køkken og bad, 10 m2 tagterrasse, 87 m2. Måske er der en vejledende m2 pris for de enkelte områder i København, man kan tage udgangspunkt i?
Ja, det er et stort problem, at huslejenævnene ikke systematisk offentliggør de vejledende tal for deres afgørelser vedr. fastsættelse af lejens størrelse.
Jeg kender dog niveauet nogenlunde, vil jeg mene.
Hvis det er et forældrekøb, vil børn dog sjældent ligefrem køre en huslejenævnssag mod deres forældre for at få sat lejen ned, her handler det oftere om, at lejen ikke skal/må være så lav, at den bliver tilsidesat af Skat.
Så mellem de to yderpunkter finder de fleste forældrekøbere og deres børn en passende leje. Det giver sjældent problemer.
Jeg syntes, at du skal ringe mig op for at jeg kan give dig et kort og godt bud på lejens niveau, når jeg lige hører, hvilke overvejer I selv har om niveauet, herunder om lejen skal være så høj, at den dækker samtlige omkostninger for ejerne/forældrene.
ADVODAN Glostrup
Hans Christian Færch
Advokat
ADVODAN | Glostrup Torv 6-10 | 2600 Glostrup
Flere spørgsmål