Fælles-grill i gården
Kære rådgivere. Jeg bor i en skøn A/B, hvor der er en stor gård med have og et flisebelagt område op mod naboernes grunde. Vi er flere som griller flittigt om sommeren, på små, vakkelvorne grills, og vi vil undersøge muligheden for at bygge en permanent grill af mursten. Da jeg spurgte formanden om det sagde han, at det ikke kunne lade sig gøre, pga. manglende brandsikkerhed og fordi foreningen ville hæfte for evt. skader som skete pga. grillen. Kan det være rigtigt? – Vi mener umiddelbart det ville være sikrere at bygge en permanent, afskærmet grill, som er isoleret, og ikke kan flyttes rundt. Findes der regler om permanent bebyggelse af den slags for andelsboligforeninger? Jeg håber, I kan hjælpe med det.
Nej, det mener jeg ikke der gør. Det er ganske almineligt at bygge en fast muret grill – og det er meget sikrere. Det er ikke en bygning og skal derfor ikke godkendes. Særlige braandforhold kan dog gøre at det visse steder er uforsvarligt/ulovligt at grille.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt, advokat (H)
Rabenhorst & Thorlacius A/S
ADVODAN – Lyngby
Toftebæksvej 2
2800 Kgs. Lyngby
Telefon: +45 45 88 05 55
Telefax: +45 45 88 51 81
Flere spørgsmål