Etablering af afløb
Jeg står overfor at skulle have lavet et afløb, da der pt . ikke er bad i min lejlighed. Dette berører jo underboen da der vil komme et rør som vil være synligt i hans badeværelse. Hvor meget af hos underboen har jeg pligt til at udbedre? Eksempelvis har jeg så pligt til at betale for nedsænkning af loftet? Min underbo ville ikke lade håndværkerne komme til medmindre jeg skrev under på at loftet kunne blive nedsænket. Derfor har jeg skrevet under på at jeg ville sørge for det, for på den måde ikke at stå med håndværkere der ikke kunne komme til. Hvordan står jeg i alt det her?
Det er op til bestyrelsen at tage stilling til om, den omtalte ombygning/rørføring kan tillades. Bestyrelsen bør i givet fald stille krav om, at arbejdet udføres således, at dette sker til mindst mulig gene for underboen, idet bestyrelsen ligeledes kan overveje, at stille som betingelse, at underboen kompenseres for manglende brug af badeværelse, i den periode ombygningen pågår. Underboen skal naturligvis varsles i god tid om håndværkeres adgang til lejligheden.
Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260502 · Mobil tlf.: 24431144JAL@datea.dkwww.datea.dk
Flere spørgsmål