Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Erstatningsansvar – Vandskade

I forbindelse med overtagelse af andelslejlighed på ovenstående adresse, blev vi af varmemesteren 15 dage efter købet, gjort bekendt med, at underboen for 1 ½ måned siden havde konstateret en vandskade i sit loft, som formentlig stammer fra vores opvaskemaskine. Vandskaden er på størrelse med en 100 kr. seddel. Køkkenet er 1 år gammel, og opvaskemaskinen står skjult bag en fast sokkel. Den forrige andelshaver, blev efter vores overtagelsen gjort opmærksom på problemet, hvorfor vi ikke tror, at hun har været opmærksom på dette ved salget. Vi har i den forbindelse underrettet bestyrelsen skriftligt 2 dage efter varmemesterens besked om vandskaden og udbedt et skriftligt svar omkring vores erstatningsansvar i forhold til vandskaden. I den forbindelse blev der indtalt besked på vores telefonsvarer, hvor formanden oplyste, at de ikke besvarede henvendelser skriftligt, men at vi ikke var erstatningsansvarlig for skader sket før vores overtagelse, men det var en god ide, at tage kontakt til vores forsikringsselskab og foretage undersøgelse af opvaskemaskinen??? Spørgsmål 1. Kan en bestyrelse nægte at give skriftlig besvarelse på en skriftlig henvendelse. Vi ønsker netop at have på skrift, at vi ikke kan være erstatningsansvarlig? 2. Vi har jf. forbedringerne betalt for det “nye” køkken. Et køkken, hvor jeg nu skal bruge tid og penge på at skære soklen op for at undersøge opvaskeren. Kan jeg søge erstatning/kompensation for dette? Og eventuelt hos hvem? 3. Er det nødvendigt at hyre en advokat?

Vores svar fra

Din sælger bærer ansvaret og skal afkræves bekræftelse på at han vil betale. Du skal anmelde til dit forsikringsselskab at der er sket skade.
Bestyrelsen skal svare skriftligt. Du kan vælge at sende bestyrelsen en bekræftelse på hvad de har fortalt dig og anmode om at bestyrelsen påtegner en kopi af brevet som anerkendelse af det de tidligere har fortalt dig og det du har skrevet.
Hvis det ikke lykkes bør du søge advokatbistand.

Med venlig hilsen
ADVODAN
Henning Petersen
advokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
Tlf: 49 21 21 21 |  Fax: 49 21 58 30
Email: hpe@helsingoer.advodan.dk ADVODAN – et netværk til forskel

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.