Erhvervsandel (Juridisk sprg.)
Vi har en erhvervsandel (restauration) i vores andelsforening, hvor pågældende restauratør konsekvent bryder foreningens husorden i form af højt støjniveau (ikke alm. restaurations støj, men i diskoteks dB klassen) typisk i de sene aften / nattetimer hvor gæsterne har forladt stedet. Dette er selvf. til stor gene for foreningens andre beboere. Mit sprg, går på hvilke muligheder man som andelsbestyrelse har overfor en sådan erhvervsandelshaver? Vores admininstrator mener at mulighederne er begrænsede da erhversandele reelt er svære at gøre en husorden (som tydeligt specificere at støj der er til gene for andre i foreningen er forbudt) gældende overfor. Kan det være rigtigt? Og i så fald har man andre muligheder? Normal diplomati er forsøgt uden held. På forhånd tak. Mvh Jonas Jacobsen Er det i øvrigt muligt at undgå umiddelbar offentliggørelse da sagen stadig er verserende?
Foreningsnavn: AB Kongs Oskarsgade
Navn: Jonas Jacobsen
Kære Jonas Jacobsen
En husorden der er lovligt vedtaget og som ikke urimeligt indskrænker restauratørens erhvervsmuligheder skal naturligvis efterleves og kan håndhæves.
Alternativt kan miljøkontrollen , dvs kommunens tekniske forvaltning opfordres til at skride ind ligesom bevillingsmyndigheden kan opfordres til at se på restauratørens (nat?)bevilling. Men alle sanktioner kræver begrundede klager fra naboer med angivelse at tidspunkter for støjgenerne, hvor lang tid og hvor ofte de står på osv.
Det kan komme på tale at få foretaget egentlige støjmålinger til dokumentationen
Med venlig hilsen
ADVODAN
Henning Petersen
advokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
Tlf: 49 21 21 21 | Fax: 49 21 58 30
Email: hpe@helsingoer.advodan.dk
ADVODAN – et netværk til forskel
Flere spørgsmål