Erhverv i andel
Vi har en erhvervs andel og den nuværende ejer har haft andelen i 10 år. Den forrige ejer skiftede sine vinduer uden at give andelsbestyrelsen besked. Da andelsforeningen ca 1/2 år efter beslutter at der skal udskiftes vinduer i hele huset bemærker erhvervs andels ejeren at han egentlig så skulle have penge for de vinduer han selv skiftede.
Hverken ejeren af erhvervsandelen eller den nuværende bestyrelse gør noget ved dette på daværende tidspunkt .
For 10 år siden sælges erhvervs andelen så til nuværende ejer som nu mener han er berettiget til at få penge for disse vinduer inkl arbejdsløn. Mit spørgsmål er nu: 1:Kan erhvervsejeren forlange penge for noget der er lavet for 10 år siden 2: kan man forlange penge for noget som man uopfordret selv har lavet på det der er fælles i andelsforeningen uden at involvere bestyrelsen og have en klar aftale om hvad det er man gør og hvem der betaler?
Det er et hyppigt forekommende spørgsmål, at en andelshaver ikke vil vente på vinduesudskiftning, og vælger selv at udskifte. Ret beset skal han have tilladelse hertil, idet vinduet tilhører andelsboligforeningen.
Det har han ikke fået. Hvis arbejdet er lavet fornuftigt, vil andelsboligforeningen næppe forlange, at vinduet udskiftes. Det bør afklares i salgssituationen.
Andelshaveren kan ikke forlange betaling for forbedring af køber i forbindelse med salget. Men dette spørgsmål er mindre relevant, når der er tale om en erhvervsandelsbolig, hvor maksimalpriserne ikke finder anvendelse.
Andelshaveren, der har forbrudt sig mod vedtægterne, forlanger betaling af andelsboligforeningen. Det havde måske været relevant, da foreningen besluttede at udskifte vinduerne. Men nu giver det ingen mening, og kravet er da også forældet.
Principielt kunne andelshaveren måske medtage sin vindue. Men i så fald ville han have retableringspligt. Denne diskussion kan andelsboligforeningen måske undgå ved at lave en aftale om betaling af et beløb til den sælgende andelshaver. Betaling kan i så fald sættes til en forholdsmæssig del af udgiften til vinduesudskiftningen, afskrevet efter de normale regler.
Advokat Per Nielsen (H)
Flere spørgsmål