Er revision påkrævet?
Vi har i vores vedtægter stående at en statsautoriseret eller en registreret revisor reviderer årsregnskabet. Det har imidlertidig aldrig været tilfældet. Regnskabet udarbejdes af vores administrator.
Vi er i øjeblikket igang med at opdatere vedtægterne og overvejer at fjerne kravet om revision – er det tilladt? Jeg kan ikke finde noget om det i andelsboligloven.
Der er ikke noget særligt lovkrav om, at andelsboligforeningers regnskab skal være revideret af statsautoriseret eller registreret revisor. Men når det er sagt, så er der er masser af gode grunde til at få kompetent revision særligt for andelsboligforeninger, hvor der kontinuerligt kommer skærperede krav til regnskab og ny praksis.
Enkelte foreninger har bestemmelser i vedtægten, om at der skal være en intern revisor valgt blandt medlemmerne, der foretager stikprøvevis kontrol af bilag m.v. Bilagskontrollant er et andet ord for samme. Det må være det absolutte minimum.
Mvh
ADVODAN Glostrup
Hans Christian Færch
Advokat
Flere spørgsmål