Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Er der dækning

Jeg køber min andelsbolig d.1/5-11. Husene er omkring 20 år, og generelt i god stand. I starten af november 2011 bemærker jeg nogle mørke skygger – i vinklen/spidsen, hvor loftet går op i kip. Stue og køkken går ud i et, og det er værst i køkkendelen. I løbet af de næste måneder bliver det værre, og jeg kontakter et medlem af bestyrelsen, der finder ud af, – da vi går på loftet, at der ikke er isolering omkring emhættens ventilations rør, og at der på den måde er kommet fugtighed som så kan ses i køkken og stue. køkken og stue loft skal nu males, og der skal fuges hvor loftet går i kip. Min egen indbo forsikring dækker ikke den slags skader. Bestyrelses-medlemmet mener ikke at den fælles andelsbolig hus forsikring dækker skaden. I vedtægterne står der, at foreningen dækker udvendige bygningsdele, bygningskrop, skillevægge, ISOLERING og fundament? Kan I hjælpe – hvorledes det skal gribes an?

Vores svar fra

Jeg ved ikke, hvem der har installeret den pågældende emhættes ventilationsrør. Hvis det er sket i forbindelse med ejendommens opførelse, er det min opfattelse, at forholdet må udbedres af andelsboligforeningen, med mindre det på daværende tidspunkt var god håndværksskik at gøre, som det er sket. Er det en senere beboer, som har forestået dette, så er det ikke andelsboligforeningen, som skal forestå udbedring, med beboeren, og altså nu dig. Det er i så fald muligt, at du kan gøre ansvar gældende mod den, som solgte dig boligen, især hvis pågældende kendte til forholdet.

Med venlig hilsen
ADVODAN Slagelse

Carl-Jørgen Thinggaard
Advokat
ADVODAN Slagelse | Ndr. Ringgade 70C | 4200 Slagelse

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.