Er altanen inkluderet i lejlighedens areal?
Min andelsforening er i gang med at få monteret nye altaner. Dem der har altan ud til gården får en større altan end dem som bor til gaden (grundet facadefredning må gade-altanerne ikke være større end dem vi havde før). Spørgsmål: Indgår altanens areal i lejlighedens areal? Hvis ja, vil forskellen i størrelsen på de nye altaner jo have indflydelse på andelsværdien af lejlighederne, og de lejligheder som har fået den lille altan vil derfor være mindre værd.
En altan vil, som udgangspunkt, altid tælle med ved opmåling af et lejemål, og således også ved andelsboliger. Andelshavere med større altaner bør derfor også hæfte for en procentuel forøgelse svarende til deres opmålte størrelse. Og derfor bliver andelene, med mindre altaner, af en ringere værdi.
Venlig hilsen
Henning Julin, advokat
Dir: 96 31 33 25 Mobil: 40 20 24 49
E – mail: hju@aalborg.advodan.dk | www.advodan.dk
Flere spørgsmål