Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

El-tjek ved lejlighed købt som beset

I 2001 overtog jeg en lejlighed ved en byttehandel, leje til leje. Måneden efter overtagelsen købte jeg lejligheden som andel og førstegangssalg. Lejligheden var i meget dårlig stand, og jeg overtog den “som beset”, hvilket jeg ikke var opmærksom på på daværende (naive) tidspunkt. Nu står jeg jo så og skal sælge den, og skal i den forbindelse have foretaget et el-tjek. En del af el-installationerne er helt sikkert ulovlige, og mit spørgsmål går selvfølgelig på, om jeg hæfter for de ulovlige installationer, der allerede var i lejligheden, da jeg overtog den. Jeg mener, at der står i håndbogen, at en andelshaver ikke kan forventes at hæfte for standen udover den stand den var i ved overtagelsen – eller ngoet i den stil. Jeg mener også, at der står at den godtroende køber ikke kan gøres ansvarlig for sager,, som den ansvarlige sælger bør have gjort opmærksom på. Sælger var for mit vekommende andelsforeningen. I får sikkert et hav af spørgsmål, men jeg vil sætte virkelig meget pris på et hurtigt svar, da jeg regner med at være ude af min lejlighed om ca. tre uger.

Vores svar fra

Som udgangspunkt er det altid sælger, som er ansvarlig for mangler i en andelslejlighed ved salg.

Som du selv er inde på, er det dog ikke rimeligt, at andelshavere skal hæfte for mangler som eksisterede allerede før andelsboligforeningen blev stiftet.

I foreningens vedtægter eller i referatet fra den stiftende generalforsamling bør det fremgå, hvordan du er stillet i denne sitiuation.

Jeg håber dette besvarer dit spørgsmål. Har du yderligere eller uddybende spørgsmål, hører jeg gerne fra dig igen.

Med venlig hilsen

Colliers Ejendomsadministration A/S

Carsten Volden

Direktør

Direkte telefon: 58 58 37 72 – Mobil: 40 84 43 33

Codanhus – Gammel Kongevej 60 – 1850 Frederiksberg C

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.