Dokumentation for bærende element hos underbo.
Jeg har virkelige brug for et råd ang. Dokumentation for bærende element hos underbo. Underbo (x er mig), dette er et uddrag af en mail jeg har fået fra min overbo: Nu revner det stik mod forventning i fugerne, så fliserne løsner sig, dog i et mindre område. Årsagen er naturligvis søgt klarlagt af 2 murerfirmaer, og det vides ikke hvorfor. Før man vil iværksætte en udbedring, er jeg blevet bedt om at skaffe dokumentation for at det bærende element hos underboen (x) er i orden (samme sted som var problemet hos mig). Mit spørgsmål er hvad skal jeg gøre? Jeg har ikke ændret noget i det bærende element. Jeg er på grådens rand, da min overbo ikke er særlige behagelige. Det er en andelsbolig jeg bor i og hun har ofte før prøvet at få andre til at betale for noget hun har fået lavet. Jeg håber at I kan give mig et svar. jeg vil være jer dybt taknemlige, da jeg er pensioneret og pengene er små.
Jeg har forsøgt at træffe dig telefonisk, men desværre forgæves.
De bærende elementer vil i udgangspunktet vedrøre fællesejendommen, som du ikke bærer ansvaret for. Du skriver, at du ikke har udført bygningsmæssige ændringer, hvorfor udgangspunktet er, at du ikke skal erstatte overboens eventuelle udgifter til udbedringsarbejder på badeværelset.
Du bør skriftligt afvise overboens krav og klart meddele, at du ikke er erstatningsansvarlig over for overboens eventuelle udgifter til renovering/istandsættelse af badeværelse, idet du ikke har udført nogen arbejder på bærende dele at din lejelighed.
Fastholder overboen efterfølgende kravet imod dig er du velkommen til at kontakte mig på nedennævnte telefonnummer for drøftelse af det videre forløb.
Med venlig hilsen
ADVODAN
Erik Matthiesen
advokat (L)
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
Flere spørgsmål