Cykelrazzia
Vi haft cykelrazzia i vores forening, hvilket blev varslet 4 uger før med sedler til hver andel samt mærker til at sætte på sin cykel. Nu er der så desværre sket det at en andelshaver fremlejede sin lejlighed i den perioden og vedkommendes cykel er nu smidt ud. Han skriver de havde sat sedler på dem, så man kunne se hvor de hørte til. Det er umiddelbart ikke nogen sedler, dem der har ryddet op, har set. Kan foreningen/bestyrelse blive krævet erstatning for de forsvundne cykler ? Og har fremlejer egentlig pligt til at informere andelshaverne om hvad der sker i foreningen mens andelshaver er væk ? Jeg ser frem til at høre fra jer.
Jeg har intet kendskab til, om vedtægterne/en husorden eller lignende regulerer noget omkring problemet. Er det tilfældet, ifalder man ikke ansvar, hvis man har fulgt disse retningslinjer.
Ellers må det antages, at fremlejerne må underrette andelshaverne omkring forholdene, og har andelshaverne ikke givet en anden adresse, som de skal kontaktes på i fremlejeperioden, må de affinde sig med, at boligens adresse anvendes.
Jeg tror derfor ikke, at der kan blive tale om ansvar.
Med venlig hilsen
ADVODAN
Carl-Jørgen Thinggaard
Advokat
ADVODAN | Ndr. Ringgade 70C | Skovsø | 4200 Slagelse
Tlf: 57 86 46 00 | Dir: 57 86 46 10 | Fax: 58 50 03 77
E-mail: cjth@advodan.dk | www.advodan.dk
Flere spørgsmål