Bytte Andelsbolig
Er der et sted, hvor man kan få oplyninger om ens rettigheder mht at bytte andelsbolig. Jeg har fået bestyrelsens tilladelse til at fremleje min lejlighed til 31. marts 07, men lejeren er flyttet, da jeg ikke fik lov til forlængelse med begrundelse af ny graviditet. Jeg sagde at så må jeg overveje, hvad jeg skal, og fik at vide at lejligheden ikke må stå tom. Gælder det fra efter 31/3 eller allerede nu? Jeg kan bytte andel med en veninde, hvilke jeg er bange for bliver for besværligt juridisk? Og i forbindelse med salg vil jeg vide om det vil påvirke priserne på andelen øjeblikkelig med de nye vurderinger, der kommer om nogle dage? mvh Sascha Haugland
Ejerforeningsnavn: A/B Vingården
Navn: Sascha Haugland
Kære Sascha Haugland
Du beder mig foretage egentlig sagsbehandling, hvilket ikke er portalens område, men generelt kan jeg oplyse følgende:
Idet du har tilladelse til fremleje frem til 31.3.07, er der umiddelbart intet til hindre for at der ingen bor i lejligheden frem til denne dato, set i forhold til foreningen men noget andet er i forhold til kommunen idet de kan kræve at en beboelseslejlighed ikke står tom. Dette er formegentlig grunden til at de siger at lejligheden ikke må stå tom.
I foreningen vedtægter står reglerne om bytte. Er der i vedtægterne ikke klart taget stilling til bytte vil det normalt være lejelovens regler om bytte der bliver anvendt analogt.
Hvis jeg forudsætter at I anvender normalvedtægten vil prisen for andelen blive fastsat en gang årligt nemlig på den ordinære generalforsamling. Så hvorvidt prisen påvirkes af de nye vurdering afhænger af hvornår I har generalforsamling.
Håber dette har hjulpet dig videre.
Med venlig hilsen
Anette Dyhl
Administrationschef
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260214
Mobiltlf.: 25276955
ady@datea.dk
www.datea.dk
Flere spørgsmål