Bytte af andelslejlighed
Jeg har en drøm om at bytte min lille andel til en større. Den andel jeg har interesse i, er vurderet til 1.7 mill. kr. Min egen andel tror jeg har en værdi af ca. 880.000 kr. Så vil jeg høre om det er muligt og lovligt, at bytte over, således at jeg kun betaler differencen, dvs. 820.000 kr. Derudover, har vedkommende som jeg gerne vil bytte med, sagt at hun gerne vil gå ned i pris til 1.280.000 kr., såfremt jeg går ned til 500.000 kr. Kan vi så stadig “nøjes” med at betale denne difference på kr. 780.000 kr.? – og er det lovligt at handle på den måde?
Ja, det er lovligt at handle på denne måde. I kan frit aftale købesummerne – bare de ikke overstiger maksimalprisen for andelene.
Noget andet er, at vedtægterne skal give jer mulighed for at bytte. Det er ikke i alle foreninger at denne mulighed er til stede.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt, advokat (H)
Rabenhorst & Thorlacius A/S
ADVODAN – Lyngby
Toftebæksvej 2
2800 Kgs. Lyngby
Telefon: +45 45 88 05 55
Telefax: +45 45 88 51 81
Flere spørgsmål