Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Bytning internt i foreningen

Spørgsmål: Jeg står overfor en af disse dejlige juridiske “tolkninger” som kan vende begge veje – og derfor vil jeg gerne høre jer. En af mine veninder flytter og skal i den forbindelse af med sin andel. Jeg vil gerne overtage denne i bytte med min egen (i samme opgang), men nogle i foreningen har højere ancienittet end mig og har derfor “forhåndsret” til at købe den. Min veninde ser dog helst at jeg får lejligheden, så spørgsmålet er om vi to kan lave en intern bytning af vores lejligheder – hvorefter hun blot fraflytter “min”? I vedtægterne står bytning kun omtalt i “eksternt regi” og samtidig skal en lejlighed være ledigbleven før anciennitetsreglen træder i kraft (men den er vel ikke ledig i forbindelse med en “byttehandel”)?? Nedenstående er hvad vedtægterne siger Stk. 2. En andelshaver har ret til at foretage ekstern bytning med sin lejlighed til anden helårsbolig, såfremt andelshaveren har beboet sin lejlighed i minimum 2 år lejligheden ikke ved bytning vil blive beboet af mere end 3 personer bytningen kun foregår mellem 2 parter beboer, som tilflytter lejligheden, indtræder som medlem af foreningen. Stk. 4. Andelshavere har fortrinsret til en ledigbleven lejlighed efter anciennitet, det vil sige fra det tidspunkt for førstegangserhvervelsen af andel i foreningen, eller såfremt en andelshaver, hvis lejlighed støder op til den ledige beboelseslejlighed, har ret til at benytte lejligheden med henblik på sammenlægning med andelshaverens nuværende beboelseslejlighed, jf. § 11, stk. 6-8. Såfremt 2 eller flere andelshavere har været medlemmer i lige lang tid, foretages simpel lodtrækning mellem de interesserede. Denne gennemføres af bestyrelsen.

Vores svar fra

Først skal jeg oplyse at jeg, da i bliver administreret hos os her tjekket jeres vedtægter. I følge jeres vedtægter er det udelukkende tilladt at bytte ud af foreningen da der positivt er taget stilling til dette kan man altså ikke foretage bytte internt i foreningen.
 
Dernæst skal jeg sige at et bytte alene er en aftale om samtidig salg af to andele hvor parterne overtager retten og pligten til at bebo hinandens lejligheder, det vil altså under alle omstændigheder være en omgåelse af de normale regler om bytte hvis i byttede med den hensigt at din veninde dernæst skulle flytte ud af foreningen.
 
Jeg beklager men udfra de oplysninger du selv har givet vil et bytte ikke kunne ske.
 
Hvis du har yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte undertegnede.
 
 
Med venlig hilsen
Anette Dyhl
Administrationschef
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
www.datea.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.