Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Altan.dk

Bytning af lejlighed i samme forening.

SPØRGSMÅL:

Jeg har en række spørgsmål ifm. bytning af min lejlighed til en lejlighed i samme andelsboligforening (en fraflyttende andelshavers lejlighed). Jeg skal altså købe en fraflyttende beboers lejlighed og have solgt min egen lejlighed (i samme forening):

1) Jeg skal overtage hendes lejlighed den 15/2 og vi holder først
generalforsamling den 9/1. Kan vi benytte andelskronen som(sandsynligvis) vedtages den 9/1 ved beregning af salgsprisen, hvis vi laver en salgsaftale inden den 9/1 ?

2) I og med at jeg skal bruge pengene som jeg får for salget af min
lejlighed til at betale for hendes lejlighed ville jeg jo gerne have at
køberen af min lejlighed indbetaler pengene så hurtigt som muligt. Hvor
tidligt må man kræve pengene indbetalt til andelsboligforeningen – og kan andelsboligforeningen udbetale pengene til mig før selve
overdragelsesdagen af min lejlighed (så jeg kan betale for min nye lejlighed). Alternativt er jeg jo nødt til at gå ud og låne pengene i 1 måned eller 2.

3) Kan man forlange at en køber skal overtage et gulvtæppe (væg til væg og skubbet ind under karmene af en tæppe-montør (men ikke klistret fast på gulvet)).

Jeg håber i forstår hvad jeg spørger om, ellers må i meget gerne skrive til mig.

Med venlig hilsen
Peter Bruun

Vores svar fra

Ad 1)I skal benytte den andelsværdi, som er gældende på overtagelsestidspunkt – altså den nye andelskrone som vedtages den 9/1.

Ad 2)Det afhænger lidt af jeres normale overtagelsesprocedurer. Nogle foreninger accepterer, at det kun er forskelsbeløbet, der indbetales mens andre foreninger står fast på – og har ret i principielt -at det fulde beløb skal indbetales ved køb. Afregningen af en andel sker typisk enten 3 eller 4 uger efter overtagelsen.

Ad 3)Vi vil henvise til vurderingsrapport/foreningens vedtægter om hvorvidt et sådant gulvtæppe falder ind under løsøre, som en køber kan sige nej til eller det er en fast del i lejlighed som køber overtager til den nedskrevne værdi.

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.