Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Boligspekulation og overtrædelse af boligpligt

Vi er to naboer som undrer os over hele processen i forbindelse et igangværende nabosalg. Vi føler begge at vi ikke bliver hørt og at vi ikke har rimelig mulighed for at bese lejligheden inden vi foretager en 1,7 mio kr investering. Forløbet har været langtrukket og mistænkeligt. Sælger har ikke beboet andelen siden juni 2006 og har flere gange siden sat andelen til salg. Efter eget udsagn fordi hun ville bytte med én.. Andelskronen er i denne periode steget meget voldsomt over 2½ gang og bare siden denne nabohøring blev påbegyndt pr. nov. 2007 er rentebyrden forøget betragteligt. Sælger har gennemgående hindret muligheden for salg; -at hindre fremvisning af lejligheden – Trukket salget ud ved hver af de 2 nabohøringerne, denne gang i 5 md samlet i 2 år. Vi har dog ingen beviser for påstanden om hendes motivation, men der er rigeligt med vidner på hendes manglende tilstedeværelse i ejendommen og andelen. Hendes navn er meget specielt og hendes søns endnu mere. Vi er interesserede i at komme i en konstruktiv dialog med hende om en rimelig overdragelse af andelen til nabosalg. Hvilkende muligheder har vi? Kan vi med ovenstående – og eventuel supplerede – information på nogen måde gøre noget for at fremme dette?

Vores svar fra

Der er normalt bopælspligt i en andelsbolig. Se vedtægterne herom. Hvis en andelstager ikke faktisk bebor lejligheden kan vedkommende ekskluderes. Det kræver handling fra bestyrelsen/ administrator, der skal kræve overholdelse af vedtægterne og i mangel heraf forbeholde sig eksklusion af medlemmet .Men det er jo ikke en konstruktiv dialog. Andele sælges i øjeblikket til  reducerede priser i f til markedet for blot 1 år siden. Det ved hun sikker t godt og en dialog om hendes prisforlangende og markedet kan formentlig være begyndelsen til en forhandling om en afståelse. Bestyrelsen bør tage affære  samtidig med at I kontakter hende om et køb.

Med venlig hilsen
ADVODAN
Henning Petersen
advokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
Tlf: 49 21 21 21 |  Fax: 49 21 58 30
Email: hpe@helsingoer.advodan.dk ADVODAN – et netværk til forskel

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.