Betaling
Jeg har den 1/2-07 solgt min andelsbolig, som er blevet vurderet af en vurderingsmand som jeg fik anbefalet af bestyrelsen. Mine forbedringer blev vurderet til 56000 kr. Køber gør derefter indsigelser og der tilbage holdes 25000 kr. af mine penge til vi har fundet en løsning. Køber forlanger at få vurderet boligen igen og bestyrelsen godkender dette. Den nye vurdering er meget langt fra og her er der kun 14000 kr. i forbedringer. mit spørgsmål er kan de forlange at jeg betaler differencen eller vil jeg kun miste de 25000 kr. som er tilbageholdt. Og kan jeg komme til at betale for den nye vurdering som køber forlangte at få.? Håber i kan hjælpr mig
Foreningsnavn: Vanløse Alle 30-36
Navn: Bettina Pihl Wulff-Høyer
Kære Bettina Pihl Wulff-Høyer
Køber skal alene betale værdien af forbedringerne.Spørgsmålet er om værdien blev endeligt fastlagt ved den første vurdering således at køber er bundet heraf. Det afhænger af hvad der gælder i foreningen eller hvad der konkret er aftalt.Du har under alle omstændigheder ret til at få prøvet den seneste vurdering af en sagkyndig som er upartisk.Når den foreligger må du acceptere denne vurdering ( hvis du altså ikke allerede har vundet ret ved den allerførste vurdering).
med venlig hilsen
henning petersen
advokat
advodan helsingør.
Flere spørgsmål